Hop til hovedindholdet

Danske Konferencecentre logo

Netværks- og Inspirationsdag 2018 - Partnere


Dato og tid

Onsdag d. 29. august 2018 kl. 07:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 25. august 2018 kl. 16:00

Sted

The Plant, Raffinaderivej 20, 2300 København S The Plant
Raffinaderivej 20
2300 København S

Netværks- og Inspirationsdag 2018 - Partnere


Arrangementsbeskrivelse

Kære Partnere

Den 29.august sætter vi endnu engang rammerne for en begivenhedsrig netværksdag for jer, vores dygtige partnere, og vores fælles dejlige kunder. I år vil vi sætte fokus på vores fælles ståsted - nemlig at skabe de optimale rammer for, at vores kunder afvikler et værdifuldt møde, event, konference eller andet arrangement.

Derfor skal vi i år indsamle viden om "Koderne til det perfekte møde"

På vores hjemmeside har vi 8 inspirationskategorier. Dem vil vi bruge til at skræddersy kundernes oplevelse. Derfor er det ekstremt vigtigt, at I sikrer jer, at jeres bidrag til disse kategorier er opdaterede og levende.

(I fik allesammen mulighed for at byde ind på inspirationskategorierne, da vi skiftede hjemmeside, men hvis I har brug for at opdatere dem, så find det relevante dokument i Bookon under "Aftaler og dokumenter" - "Inspirationskategorier til hjemmesiden", udfyld de kategorier, I ønsker at ligge i, og send til Malou@dkbs.dk)

Til højre bedes I vælge MIN 1 og MAX 3 kategorier, som I mener, er de mest toneangivende for netop jeres sted.

Mere praktisk info: 

Prisen er kr. 15.000,- ex. moms pr. partner/bord (max. 2 medarbejdere) 

2 samejede partnere kan vælge at repræsenteres ved 1 bord for kr.22.500,- ex. moms (max 3 medarbejdere)

OBS! Guldpartnere deltager U/B

Pt. skal I blot melde jeres virksomhed til - altså 1 deltager!

Så beder jeg om navne på repræsentanterne på et senere tidspunkt.

Vi ønsker at understrege samhørigheden af partnerne i Danske Konferencecentre og derfor forsøge at lave en homogen og ”fælles” udstilling. Derfor har vi igen besluttet helt at undgå bannere, roll-ups, flag, skillevægge, standere, skærme o.l. Det er naturligvis helt OK at bruge en PC til visuel præsentation, men I skal være opmærksomme på, at der ikke kan garanteres strømstik til alle hele dagen. For at gøre messen så faglig som muligt, har vi endvidere besluttet at frabede individuelle konkurrencer og præmier, da vi ikke ønsker, at det skal være incitamentet for kunderne besøg.

I er meget velkomne til at medbringe skriftligt materiale, brochurer, smagsprøver, handouts osv. indenfor rimelighedens grænser. Vi opfordrer som altid til kreativitet, opfindsomhed og sjove indslag.

Jeg sender meget mere info om konceptet og retningslinjerne senere på sommeren.

Vi glæder os som altid til at tilbringe en god og givende dag med jer!

De bedste hilsner

Anne, Christina, Walther, Mette, Marlene, Yvonne, Tine & Malou 


 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >